
En persona er et fiktivt, illustrativt værktøj der afspejler og personliggør din målgruppe, og som er nemmere at relatere til, frem for et sæt data i en mappe. En persona kan fremme forståelsen af en målgruppes adfærd, sprog og behov og gøre design- og salgsprocessen mere præcis, da udviklere og sælgere ved hvem de præcis designer eller sælger til.
Sådan arbejder du med en persona
Når du har udarbejdet din persona, skal du til at gøre brug af den. Dette betyder, at hver gang du skal skrive eller designe noget, som er til din målgruppe, så skal du kigge på din persona og forsøge at skrive eller designe direkte til den. Når du skal træffe en valg ang. tone, sprog, farver, osv., skal du kigge på din persona og spørge dig selv, er det her noget som han/hun ville kunne lide. Din persona sætter tonen for hvordan din målgruppe kan nås, og hvad din målgruppe foretrækker.
Når man arbejder med en persona, er det hjælpsomt hvis den er i ens synsfelt hele tiden. Den skal ikke bare ligge på skrivebordet, hvor den kan ende med at blive gemt væk blandt andre dokumenter. Find et sted til den på kontoret og få den hængt op. Der er endda nogle, som får sin persona produceret i karton, så den kan stå på ens kontor, og bedre fungere som en fiktiv person, som man kan tale til.
Hvad skal en persona indeholde?
En persona beskrivelse skal helst ikke fylde mere end én A4-side, og kan indeholde mange forskellige informationer. Der er flere forskellige skabeloner til persona-udvikling, så det handler om at vælge det du føler kan repræsentere din målgruppe bedst, og som bedst skaber et billede af en rigtig person. Her er en liste over punkter det kan indeholde:
Billede af den fiktive person
Navn
Alder
Køn
Bopæl
Beskæftigelse
Indkomst
Uddannelse
Status
Afgørende segmenteringskriterier
Bio (kort beskrivelse)
Mål
Frustrationer
Værdier
Motivationer
Citat (En sætning som persona kunne finde på at sige)
Personlighedstræk
Personligheds måler (Kan f.eks. indeholde modsætninger som: introvert eller ekstrovert, passiv eller aktiv, analytisk eller kreativ, loyal eller impulsiv, tænkende eller følende, osv.)
Foretrukne kanaler (SoMe, TV, osv. - alle steder man kan nå denne persona via reklame)
Færdigheder
Osv.
Der er ikke en facitliste når det kommer til udarbejdelse af en persona, det handler om at vælge de elementer der bedst giver mening. På billedet øverst i blogindlægget kan du se et bud på en skabelon til en persona.
Inden du går i gang med at lave en persona, er det vigtigt at du har styr på din målgruppe. Der er forskellige metoder og modeller du kan anvende, til den proces.
Læs vores blogindlæg Målgruppe og segmentering, og lær mere om hvordan du finder din målgruppe.
Læs vores blogindlæg Minervamodellen, og lær mere om livsstilsanalyse.
Læs vores blogindlæg De Emotionelle Kundetyper, og lær om et segmenteringsværktøj, der bygger på emotionelle og psykologiske faktorer.
Læs vores blogindlæg Maslows behovspyramide, og find ud af hvilket behov dit produkt vil dække hos din målgruppe.
Kilder
PK Medier – Hvordan laver du en persona til din virksomhed?
Skrevet af Daniela Nordgård – SoMe- og CC-praktikant